Fysioterapeut
Vi har hjertet med
Sund Fysik er en fysioterapiklinik med dybe rødder i den østjyske muld. Med mere end 20 år som dedikerede behandlere, er vi i besiddelse af den nødvendige viden og erfaring til at kunne afhjælpe de fleste muskulære smerter. Vi har en bred erfaring med de fleste diagnoser og symptomer. Vi gør en del ud af at finde årsagen til smerterne og ikke ”bare” symptombehandle.
Vi glæder os til at hjælpe dig.
Som fysioterapeuter er vi eksperter i kroppens bevægelser og funktioner. Vi er specialiseret i at afhjælpe gener fra muskler, led eller knogler.
Vi lægger desuden vægt på forebyggende træning for at undgå fremtidige operationer eller skader.
Behandling hos os bliver et samarbejde med dig om at få genoprettet et hensigtsmæssigt bevægelsesmønster, med den rette dosering af behandling, øvelser og aktiv træning.
Vores top moderne laserrobot, er ofte i spil i den indledende fase af et behandlingsforløb, for at reducere smerter så du har nemmere ved og finder større glæde i at deltage i den planlagte træning.